Lejere vil demonstrere mod nedrivning af boliger: “Det er et angreb”
Beboere i almene boligforeninger i landets tre største byer vil demonstrere mod regeringens såkaldte Ghettoplan. De ser det som et angreb på deres rettigheder.
Af Johannes Lange Baunsgaard
Tusindvis af mennesker forventes at møde op til demonstration i København, Aarhus og Odense i morgen. Det sker i protest mod den såkaldte ghettoplan, som ifølge regeringen skal afhjælpe sociale problemer i udsatte boligområder.