Parallelsamfundspakken blev fremlagt på et pressemøde i Mjølnerparken af 8 af regeringens ministre. At så mange ministre var med til at præsentere pakken er i sig selv udtryk for, at det er en meget omfattende politisk indsats, som berører flere forskellige politiske områder. Det kan derfor også lidt uoverskueligt, at finde rundt i hvad pakken præcis betyder, og hvilke konsekvenser den kommer til at have for de almene lejere generelt og for de lejere der bor i såkaldt listede områder (de boligområder, der er på ”ghetto-listen”) i særdeleshed. Foreløbig har regeringen sammen med S, SF og DF indgået 6 delaftaler. Du kan læse om dem alle sammen på regeringens hjemmeside.

Vi vil snarest lave en oversigt her på hjemmesiden over de politiske aftaler og deres indhold.

“Parallelsamfundspakken går ud på straf og ulighed. Vi går ind for lighed for loven, lige meget hvor man bor.”

— Janni Milsted, 3/1/18

Ghettokriterierne

Ghettokriterierne er de statistiske opgørelser, som et alment boligområde kan risikere at opfylde, og dermed komme på ghettolisten.  

Kriterierne kan ændres og blev det senest i maj 2018, hvorved flere almene boligområder kom på ghettolisten. Vi mener at dette er værd at bide mærke i, da det også viser, at politikerne kan bruge kriterierne politisk, til at få opfyldt egne mål.

Boligområder kan enten blive kategoriseret som ”udsat boligområde” eller ”ghettoområde”. Boligområder der opfylder mindst to af kriterierne 1-4 er ”udsatte boligområder”. Opfylder man både to af kriterierne 1-4 OG kriterie 5 kategoriseres boligområdet som ”ghettoområde”.

Der gælder følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

    1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
    2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60%.
    3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
    4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
    5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

[Link]

Ghettolisten

I forbindelse med indsatsen mod parallelsamfund opdateres og konsolideres ghettokriterierne. Det gør kriterierne mere robuste og sikrer, at indsatserne rettes mod de rigtige områder.

Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 betyder de nye kriterier, at der er:

  • 55 udsatte boligområder og
  • 30 ghettoområder

For de hårdeste ghettoområder, som har stået på ghettolisten mindst de seneste 4 år, tages en række særlige initiativer med henblik på at vende udviklingen i området. Dette udgør pt. 16 områder.

Herunder er listen over de 30 boligområder, som med de nye kriterier betragtes som ghettoer.

Markeret med rødt ses de 16 hårde ghettoområder områder, som har stået på ghettolisten i de sidste 4 år.

[Link]

Juridisk miniordbog om ”Parallelsamfundspakken”

Det kan være svært for ikke-specialister at overskue, hvad ghetto-udspillet går ud på. Derfor har jurist Malthe Harvald hjulpet os ved at skrive en juridisk mini ordbog.

JURIDISK MINIORDBOG

Almen bolig. Almene boliger er lejeboliger, som opføres, udlejes, administreres, vedligeholdes og moderniseres af en almen boligorganisation. Lejen går udelukkende til omkostningerne ved boligen. Det vil sige, at ingen tjener penge på at udleje boligen. Almene boliger er underlagt lov om almene boliger og Transport-, Bygnings- og Bolig-ministeriet.

Almen boligorganisation. Et boligselskab der har ret til at drive almene boliger. Boligorganisationens øverste myndighed er repræsentantskabet, hvor hver boligafdeling har mindst én demokratisk valgt beboerrepræsentant.

Boligafdeling. Et byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En boligafdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Beboerne repræsenteres demokratisk gennem afdelingsbestyrelsen, som varetager afdelingens interesser.

Børne- og ungeydelsen. Børnechecken er en offentlig ydelse til alle forældre, som udbetales, indtil barnet er fyldt 18 år. Beløbet afhænger af antallet af børn og forældrenes indkomst.

Børnefaglig undersøgelse. Kommunen skal gennemføre en helhedsvurdering af et barns eller en ungs forhold, hvis det vurderes, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal ende med en beslutning, om der er grundlag for at iværksætte hjælp over for barnet, og hvis det er tilfældet, hvilke foranstaltninger der bedst kan bidrage til at løse barnets problemer.

Familiesammenføring. Muligheden for en udlænding for at søge om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et familiemedlem der allerede bor lovligt i Danmark.

Forsætligt. At gøre noget forsætligt eller med forsæt betyder, at man gør noget med hensigt til eller viden om konsekvenserne. Det vil sige, at man gør det med vilje. Forsæt er en betingelse for at man kan dømmes for en forbrydelse. Der findes forskellige grader af forsæt.

Forurettede. Den forurettede er den, som har lidt skade ved en ulovlig handling, f.eks. et offer for en forbrydelse.

Forældrepålæg. Kommunen kan stille krav til forældre om at påtage sig specifikke opgaver i forhold til at hjælpe og opdrage deres børn. Før et forældrepålæg gives, skal der være foretaget en børnefaglig undersøgelse. Hvis ikke forældrene lever op til kommunens krav, kan de fratages børne- og ungeydelsen.

Ghettoområde. Et ghettoområde er et udsat boligområde, der enten opfylder to ud af tre kriterier om antallet af dømte, andelen af beboere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse og beboerne etnicitet, eller et udsat boligområde, hvor mindst 60 pct. af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ghettoområderne findes på ghettolisten, der opdateres årligt.

Kommunal anvisningsret. Kommunalbestyrelsens ret til at beslutte, at et bestemt antal almene boliger skal stilles til rådighed for kommunen til at løse påtrængende sociale problemer.

Landsbyggefonden. Institution stiftet af almene boligorganisationer for at støtte og udvikle det almene boligbyggeri gennem renoveringerne og nybyggerier. Fonden er finasieret af pligtmæssige bidrag fra boligafdelingerne, hvilket betyder, at fonden finansieres af lejere i de almene boliger.

Skærpet strafzone. Områder udpeget af politiet, hvor bestemte typer kriminalitet skal have en højere strafferamme end almindeligt. At begå en forbrydelse i en skærpet strafzone vil blive anset som en skærpende omstændighed.

Skærpende omstændigheder. Særlige forhold ved en forbrydelse, der betyder, at straffen skal være højere. Se Straffeloven § 81 for en liste over skærpende omstændigheder, som skal indgå i straffastsættelsen.

Strafferamme. Den overordnede ramme som en dommer kan dømme indenfor, når der skal udmåles en straf. Som regel giver strafferammen en øvre grænse for, hvor hård straffen må være. I særlige tilfælde findes der også en nedre grænse for, hvor lav straffen må være (minimumsstraf).

Særligt udvidet underretningspligt. Fagpersoner med tæt kontakt til børn og unge har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte.

Udsat boligområde. Et udsat boligområde er et boligområde, der opfylder to ud af fem kriterier om beskæftigelse, kriminalitet, etnicitet, uddannelse samt indkomst.