FN’s menneskerettighedseksperter opfordrer Danmark til at stille det omstridte salg af ”ghetto” stemplet – byggeri i bero

Genève (23. oktober 2020) – Danmark bør opgive det kontroversielle salg af boligblokke i en
københavnsk ”ghetto”, indtil landets domstole kan afgøre, om de love, der tillader salget, krænker
beboernes menneskerettigheder, udtalte FN-eksperter* i dag.
”Danmark må ikke gå videre med salget af de almene boliger i Mjølnerparken som følge af
”Ghettopakke”-lovene, før domstolene har haft mulighed for at afsige en kendelse, der tager højde
for de internationale menneskerettigheder,” sagde de.
Mjølnerparken er et alment boligbyggeri på Nørrebro i København. Der er omkring 2.500
indbyggere, hvoraf 98 % er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, mange fra Afrika og
Mellemøsten.
Som del af en pakke med love og ændringer, der blev vedtaget i 2018, kaldet ”Ghettopakken”, kan
regeringen udpege visse kvarterer som ”ghettoområder” eller ”hårde ghettoområder” baseret på
procentdelen af ​​”ikke-vestlige” indvandrere og efterkommere. I henhold til denne betegnelse kan
bygninger rives ned i et forsøg på at ændre beboersammensætningen i overvejende muslimske
lavindkomstområder.
”Vi er især bekymrede over, at salget af boligbyggeriet i Mjølnerparken, nu klassificeret som ”hårdt
ghettoområde”, drastisk øger beboernes risiko for tvangsudsættelse i strid med deres ret til en
passende bolig,” sagde eksperterne.
”Mens lovligheden af ”ghettopakken” bliver prøvet i Østre Landsret, må salget af Mjølnerparken ikke
gå videre,” sagde de. ”Det betyder ikke noget, om de ejer eller lejer, alle beboere skal have en vis
grad af sikkerhed, der garanterer juridisk beskyttelse mod tvangsudsættelse, chikane og andre
trusler.”
Denne ”ghettopakke” er en del af Danmarks udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen
ghettoer i 2030”, der er målrettet ”ikke-vestlige” kvarterer. I ghettopakken betegnes et kvarter med
mere end 1.000 indbyggere, der opfylder to af fire kriterier for beskæftigelse, uddannelse, indkomst
og kriminalitet, som ”ghetto”, hvis mere end halvdelen af ​​indbyggerne er indvandrere eller
efterkommere af indvandrere fra ”ikke-vestlige” lande. Et ”ghetto”-område betegnes som ”hård
ghetto” efter fire år.
Den opdaterede lov definerer imidlertid ikke ”ikke-vestlig” konkret. Danmarks Statistik, som hører
under Social- og Indenrigsministeriet, definerer ”ikke-vestligt” som et hvilket som helst land uden for
EU med undtagelse af Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand,
Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Resultatet er, at ”ikke-vestlig” altovervejende
betyder Danmarks ikke-hvide, ikke-europæiske etniske befolkning.
Stempling af kvarterer som ”ghettoer” og ”hårde ghettoer” på baggrund af procentdelen af ​​”ikke-
vestlige” indvandrere og efterkommere giver anledning til alvorlige bekymringer om
forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, national oprindelse eller andre beskyttede kategorier.
”En sådan sprogbrug stigmatiserer også personer, der tilhører, eller opfattes som tilhørende,
Danmarks racemæssige, etniske og religiøse mindretal,” sagde eksperterne. ”Stigmatiserende love
som ghettopakken risikerer at intensivere og befæste fremmedhad og racediskrimination over for
beboere i Danmark, der er eller opfattes som værende ’ikke-vestlige’.”

I henhold til initiativets erklærede mål om ”Ingen ghettoer i 2030” kan almennyttige boligforeninger
i ”ghettoområder” ombygge boliger, og i de ”hårde ghettoområder” skal de fremlægge planer for en
reduktion af familieboliger til 40 % senest i 2030. Hvis ombygning ikke umiddelbart kan lade sig gøre,
kan boliger i ”ghettoområder” nedrives, og beboere kan flyttes med magt.
Eksperterne er bekymrede over denne ombygnings-, nedrivnings- og tvangsflytningspolitik, der har
indflydelse på de pågældende beboeres ret til ikke-diskrimination, lighed og passende bolig. Idet den
danske lovgivning definerer ”ghetto” ud fra koncentrationen af etniske, nationale og racemæssige
mindretal, vil politikker, der muliggør ombygning af ”ghetto”-kvarterer, nødvendigvis påvirke disse
minoriteter i uforholdsmæssig høj grad. Disse ændringer øger racemæssig ulighed med hensyn til
beboersikkerhed og retten til en passende bolig.
I henhold til ”ghettopakken” kan politiet slå voldsomt ned på ”ghettoområder” og ”hårde
ghettoområder”, og folk, der er dømt for forbrydelser der, idømmes generelt fængselsstraffe, der er
dobbelt så lange som personer, der begår de samme forbrydelser andre steder.
”Håndhævelsen af ​​disse love, der er målrettet racemæssige, etniske og religiøse mindretal, er en klar
krænkelse af retten til lighed for loven og ligebehandling ved domstolene,” sagde eksperterne.
Ifølge lovgivningen skal ”ghettobørn”, når de er et år, adskilles fra deres familier i mindst 25 timer
om ugen og modtage obligatorisk undervisning i ”danske værdier” og dansk sprog.
”Menneskerettighedslovene tilskynder generelt tiltag, der begrænser de sociale kløfter og letter
integrationen. Men obligatorisk undervisning i ’danske værdier’ og dansk sprog synes uforeneligt
med racemæssig lighed i udøvelsen af kulturelle rettigheder,” sagde eksperterne.
”Vi opfordrer Danmark til at overholde sine forpligtelser i henhold til menneskerettighedslovene ud
fra den forudsætning, at alle mennesker, simpelthen fordi de er mennesker, har ret til at få deres
menneskerettigheder respekteret uden nogen form for forskelsbehandling.”

*Eksperterne: E. Tendayi Achiume, Særlig rapportør om racisme, racediskrimination, fremmedhad og
beslægtet intolerance. Balakrishnan Rajagopal, Særlig rapportør om retten til en passende bolig som en del af
retten til en passende levestandard og om retten til ikke-diskrimination i denne kontekst. Fernand de Varennes,
Særlig rapportør for minoriteter.
De særlige rapportører er en del det, der er kendt som Menneskerettighedsrådets Særlige procedurer. Særlige
procedurer, den største enhed af uafhængige eksperter i FN’s menneskerettighedssystem, er det overordnede
navn for rådets uafhængige faktasøgnings- og overvågningsmekanismer, som adresserer enten specifikke
landesituationer eller verdensomspændende temaer. Eksperter tilknyttet Særlige procedurer arbejder på
frivillig basis. De er ikke FN-medarbejdere og modtager ikke løn for deres arbejde. De er uafhængige af enhver
regering eller organisation og udøver deres arbejde i deres egen ret.

Link til udtalelsen fra FN’s menneskrettighedseksperter her