Den såkaldte “Parallelsamfundspakken” blev fremlagt på et pressemøde i Mjølnerparken af 8 af regeringens ministre. At så mange ministre var med til at præsentere pakken er i sig selv udtryk for, at det er en meget omfattende politisk indsats, som berører flere forskellige politiske områder. Det kan derfor også lidt uoverskueligt, at finde rundt i hvad pakken præcis betyder, og hvilke konsekvenser den kommer til at have for de almene beboere generelt og for de beboere der bor i såkaldt listede områder (de boligområder, der er på regeringens tre lister) i særdeleshed.

“Parallelsamfundspakken går ud på straf og ulighed. Vi går ind for lighed for loven, lige meget hvor man bor.”

— Janni Milsted, 3/1/18

Kriterier for regeringens lister over boligområder

Almene boligområder der opfylder mindst to af kriterierne 1. – 4. sætter regeringen på listen over såkaldte ”udsatte boligområder”.

Der gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

      1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
      2. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
      3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60%.
      4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Opfylder man både to af kriterierne 1. – 4. og et kriterie om at andelen af indvandrere og efterkommere fra såkaldt ”ikke-vestlige” lande overstiger 50 pct., sætter regeringen boligområdet på listen over såkaldte ”ghettoområder”.

Hvis et boligområde har stået fem år i træk på den gamle liste og/eller den nye mellemste liste, så kommer de på den såkaldte ”hårde” liste og der skal udarbejdes en ”udviklingsplan”, der skal omdanne området, så der i 2030 højest er 40 % almene familieboliger. Det kan ske ved nedrivninger, frasalg eller bygning af ikke-almene boliger, eller ved ommærkning til og/eller nybygning af almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.

Folketinget har ændret kriterierne flere gange

Kriterierne kan ændres og blev det senest med lovgivningen i november 2018, hvorved flere almene boligområder kom på regeringens lister. Ud fra kriterierne på den oprindelige liste fra 2010 ville der kun have været otte-ti områder tilbage på listen i 2018. Vi mener, at dette er værd at bide mærke i, da det også viser, at politikerne kan bruge kriterierne politisk til at få opfyldt egne mål.

Regeringens lister over boligområderne er misvisende

Generelt: Det er kun almene boligområder, der kan sættes på listerne. Ikke privat udlejning.

Regeringens g-betegnelse for de to af listerne er videnskabeligt helt forkerte i forhold til, at alle boligområderne er meget blandede, at man bor der frivilligt. I øvrigt er det også gode boliger.

Kriterierne for “udsatte”-listen er skæve – det er entydigt

  1. Udenfor arbejde og uddannelse: Der bruges forsinkede tal på listen, så arbejdsløsheden kan reelt være under grænsen i virkeligheden, men stadig stå som for høj på listen.
  1. Kriminalitet: Grænsen er sænket, så en række boligområder er blevet anbragt på listerne igen, selv om kriminaliteten er faldet meget.
  1. Kun grundskole: Regeringens tal er misvisende, fordi uddannelser fra udlandet fraregnes, mens de medregnes omkring den kommunale udligning. Hvis man brugte de korrekte tal fra udligningen, så ville ingen områder komme ind under det kriterie.
  1. Lav gennemsnitsindkomst: Sammenlignes med regionens gennemsnit og ikke på landsplan. Kriteriet betyder at boligområder i Region Hovedstaden, der ellers ikke ville stå på listen, står der, fordi Region Hovedstadens gennemsnitsindkomst er meget højere end i resten af Danmark.

Kritisk info om den mellemste liste (g-listen):

Kommer man på, hvis man er på udsatte-listen og desuden opfylder et kriterie, som det ikke er tilladt at diskriminere efter på ventelisterne, men som boligområderne gerne må diskrimineres efter. Det er andel af beboere af såkaldt “ikke-vestlig baggrund”.

Kritisk info om den “hårde” liste:

Boligområder kommer på den “hårde liste” uden varsel, hvis de har stået på den gamle liste i fem år. Det kaldes tilbagevirkende kraft, og ses normalt som dårlig lovgivningsskik.

For områder på den “hårde” liste kræves der en udviklingsplan om nedbringelse af procentdelen af almene familieboliger til 40 %. Hvilket gør boligområderne mere udsatte i stedet for mindre (se f.eks. Gellerup, hvor der allerede er revet ned lang tid før de nye love kom).

Det er dog i praksis boligselskaberne og kommunerne, som regeringens forsøger at få til at stå for det, og det kan de jo sige nej til.

Hvis staten selv skal ind og afvikle et alment boligområde, så skal regeringen først udarbejde et konkret lovforslag om nedrivning eller salg af netop det boligområde. Det lovforslag skal Folketinget skal derefter vedtage. Det vil give store opmærksomhed og mulighed for at stoppe det.

Løsningen

De ti kommuner, der størst procentdel almene boliger, har derimod ingen områder på listerne. De har lige omkring eller over 40 % almene boliger i hele kommunen. Så flere almene boliger er løsningen og ikke problemet.

De fleste store områder er ikke på listerne

Øst for Storebælt:

Ud af de 18 regeringsdefinerede almene boligområder over 3.000 indbyggere er 17 udenfor regeringens lister, kun 1 eneste ligger på listerne.

Der er langt færre listede områder over 3.000 beboere end under 3.000 – også i procent.

Procent for over 3.000 beboere
Øst for Storebælt: 94 % ikke-listede
Landsplan: 84 % ikke-listede.
Procent for 1.000-3.000 er: 77% ikke-listede.

Så tallene giver ingen grund til at begrænse
antallet af almene boliger i et boligområde.
Tværtimod ligger mange af de største
almene boligområder i kommuner,
der er helt udenfor regeringens lister.

Så måske gælder det bare om at bygge de resterende områder ud af listerne

– med almene boliger?

Juridisk miniordbog om ”Parallelsamfundspakken”

Det kan være svært for ikke-specialister at overskue, hvad ghetto-udspillet går ud på. Derfor har jurist Malthe Harvald hjulpet os ved at skrive en juridisk mini ordbog.

JURIDISK MINIORDBOG

Almen bolig. Almene boliger er lejeboliger, som opføres, udlejes, administreres, vedligeholdes og moderniseres af en almen boligorganisation. Lejen går udelukkende til omkostningerne ved boligen. Det vil sige, at ingen tjener penge på at udleje boligen. Almene boliger er underlagt lov om almene boliger og Transport-, Bygnings- og Bolig-ministeriet.

Almen boligorganisation. Et boligselskab der har ret til at drive almene boliger. Boligorganisationens øverste myndighed er repræsentantskabet, hvor hver boligafdeling har mindst én demokratisk valgt beboerrepræsentant.

Boligafdeling. Et byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En boligafdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Beboerne repræsenteres demokratisk gennem afdelingsbestyrelsen, som varetager afdelingens interesser.

Børne- og ungeydelsen. Børnechecken er en offentlig ydelse til alle forældre, som udbetales, indtil barnet er fyldt 18 år. Beløbet afhænger af antallet af børn og forældrenes indkomst.

Børnefaglig undersøgelse. Kommunen skal gennemføre en helhedsvurdering af et barns eller en ungs forhold, hvis det vurderes, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal ende med en beslutning, om der er grundlag for at iværksætte hjælp over for barnet, og hvis det er tilfældet, hvilke foranstaltninger der bedst kan bidrage til at løse barnets problemer.

Familiesammenføring. Muligheden for en udlænding for at søge om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af et familiemedlem der allerede bor lovligt i Danmark.

Forsætligt. At gøre noget forsætligt eller med forsæt betyder, at man gør noget med hensigt til eller viden om konsekvenserne. Det vil sige, at man gør det med vilje. Forsæt er en betingelse for at man kan dømmes for en forbrydelse. Der findes forskellige grader af forsæt.

Forurettede. Den forurettede er den, som har lidt skade ved en ulovlig handling, f.eks. et offer for en forbrydelse.

Forældrepålæg. Kommunen kan stille krav til forældre om at påtage sig specifikke opgaver i forhold til at hjælpe og opdrage deres børn. Før et forældrepålæg gives, skal der være foretaget en børnefaglig undersøgelse. Hvis ikke forældrene lever op til kommunens krav, kan de fratages børne- og ungeydelsen.

Ghettoområde. Et ghettoområde er et udsat boligområde, der enten opfylder to ud af tre kriterier om antallet af dømte, andelen af beboere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse og beboerne etnicitet, eller et udsat boligområde, hvor mindst 60 pct. af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ghettoområderne findes på ghettolisten, der opdateres årligt.

Kommunal anvisningsret. Kommunalbestyrelsens ret til at beslutte, at et bestemt antal almene boliger skal stilles til rådighed for kommunen til at løse påtrængende sociale problemer.

Landsbyggefonden. Institution stiftet af almene boligorganisationer for at støtte og udvikle det almene boligbyggeri gennem renoveringerne og nybyggerier. Fonden er finasieret af pligtmæssige bidrag fra boligafdelingerne, hvilket betyder, at fonden finansieres af lejere i de almene boliger.

Skærpet strafzone. Områder udpeget af politiet, hvor bestemte typer kriminalitet skal have en højere strafferamme end almindeligt. At begå en forbrydelse i en skærpet strafzone vil blive anset som en skærpende omstændighed.

Skærpende omstændigheder. Særlige forhold ved en forbrydelse, der betyder, at straffen skal være højere. Se Straffeloven § 81 for en liste over skærpende omstændigheder, som skal indgå i straffastsættelsen.

Strafferamme. Den overordnede ramme som en dommer kan dømme indenfor, når der skal udmåles en straf. Som regel giver strafferammen en øvre grænse for, hvor hård straffen må være. I særlige tilfælde findes der også en nedre grænse for, hvor lav straffen må være (minimumsstraf).

Særligt udvidet underretningspligt. Fagpersoner med tæt kontakt til børn og unge har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte.

Udsat boligområde. Et udsat boligområde er et boligområde, der opfylder to ud af fem kriterier om beskæftigelse, kriminalitet, etnicitet, uddannelse samt indkomst.