Tilbage til Alle begivenheder

Vi går rettens vej for at afskaffe ghettoloven – vil du være med?

  • 44 Kapelvej København, 2200 Denmark (kort)

Bor du i almen bolig og er du bekymret for ghettoloven? Kom med til vores arrangement!

Vi mener at det er de lokale beboerbevægelser der bør stå i spidsen for at få ghettoloven afskaffet. I flere boligområder har beboerne anlagt retssager mod ghettoloven og tvangsudsmidninger, men det er en lang og sej kamp, som langt fra er slut. Derfor vil vi gerne invitere flere beboere med i kampen. Med dette initiativ vil vi gerne gentænke og forny vores strategier, samle beboere på tværs af boligområder, sikre en samlet front og invitere såvel gamle som nye friske kræfter med.

Vi mener at det er vigtigt at Beboere i de boligområder der er ramt af ghettoloven er dem der træffer beslutninger om deres egen fremtid og sammen bygger de retssager der skal til for at afskaffe ghettopakken.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere og eventuelt deltage i dette arbejde, så kom med til dette møde, arrangeret af Almen Modstand og Systemic Justice, den 27. oktober 2024. Du kan deltage fysisk eller online.

Baggrund for mødet

Kampen for retfærdighed og lejeres rettigheder finder sted både lokalt i boligområderne, på gaden og i retten. Selvom Danmarks domstolene kan virke fjernt fra vores dagligdag, har de potentialet til at gennemføre reel politisk forandring og social retfærdighed hvis vi bruger dem rigtigt.

Vi mener at kampen for social retfærdighed fungerer bedst når det ikke fokuserer smalt på en enkelt lov. Arbejdet skal være langsigtet og søge at afvikle de strukturer og systemer der gør det muligt at gennemføre politik og lovgivning der fører til ulighed, diskrimination, gentrificering, racisme, social udsathed, og meget mere.

Vores møde handler om hvordan vi kan tage nye initiativer der støtter op om og bygger videre på de retssager der allerede er i gang – og eventuelt anlægge nye sager – ledet af beboerne i de berørte områder.

På mødet giver vi et overblik over hvordan strategiske retssager opbygges og giver inspiration til hvordan beboere kan danne en fælles front der kan være med til at afskaffe ghettopakken. Vi vil også meget gerne høre jeres idéer. Som beboere er I dem der bedst kender jeres boligområde, naboer og behov alt efter hvordan lige netop jeres boligområde er berørt. Måske har I allerede taget initiativer og vil gerne være en del af en samlet og koordineret indsats?

Hvem kan deltage?

Vi mener at reel forandring kun sker når lokalsamfund med viden om og erfaring driver arbejdet. Vi inviterer beboere fra almene boligområder til at deltage, fordi vi mener det er lokale beboere – og ikke advokater eller juridiske eksperter – der skal stå i spidsen for afskaffelsen af ghettopakken.

Mødet er åbent for alle, der er beboere i et almennyttigt boligområde. Vi opfordrer især beboere i følgende områder til at deltage:

- Mjølnerparken

- Tingbjerg/Utterslevhuse

- Tåstrupgård

- Vejleåparken

- Askerød

- Motalevej

- Vollsmose

- Nørager/Søstjernevej m.fl

- Stengårdsvej

- Sundparken

- Skovvejen/Skovparken

- Bispehaven

- Skovgårdsparken

- Gellerupparken/Toveshøj

Hvis du ikke bor i et alment boligområde men gerne vil vise solidaritet med beboere, der er berørt af ghettopakken, er du velkommen til at deltage. Vi beder dog om, at du respekterer at det er de personer der er direkte udsat for konsekvenserne af lovgivningen der er beslutningstagerne.

Hvor og hvornår

Mødet afholdes 27. oktober 2024, på 10:00 – 16:00. Du kan også deltage online (tilmeld dig forneden).

Tilmelding

Tilmeld dig ved at sende en e-mail til t-gregory@2200lab.com eller en besked til +45 60757219.

Læs mere om arrangørerne nedenfor.

Systemic Justice

Systemic Justice er et non-profit advokatfirma. Sammen med lokale foreninger og græsrodsbevægelser skaber vi forandring gennem retssager der ændrer lovgivning og praksis. Vores team, der består primært af BPOC eksperter, arbejder indenfor anti-racisme, og social- og økonomisk retfærdighed.

Vi tror på at lige adgang til retssystemet er en forudsætning for ægte retfærdighed. Vi arbejder for et samfund hvor mindre organisationer, lokale bevægelser og foreninger på egne præmisser kan gå rettens vej og bruge domstolene til fordel for dem der krænkes af systemisk diskrimination og marginalisering.

Almen Modstand

Almen Modstand er en ikke-parlamentarisk og ikke-partipolitisk platform, der er forankret i lokalområderne. Almen Modstand kampagnen har til formål at fremme selvbestemmelsen over hjem og nabolag for almene beboere. Vi vil fremme en demokratisk, inkluderende og solidarisk kultur og sammenhold i vores boligområder, og vi vil søge at være en platform, der kan påvirke den politiske magt for at sikre solidariske forandringer på boligområdet.

Link til eventbrite

Forrige
Forrige
26. oktober

Aktivist-seminar

Næste
Næste
13. november

Demo-planlægning