Mjølnerparkens retssag mod Boligministeriet

Beboere fra Mjølnerparken lægger sag an mod den danske stat for etnisk diskrimination

I maj 2020 lagde en gruppe beboere fra det almene boligområde Mjølnerparken sag an mod Boligministeriet. Beboerne mener, at den såkaldte ”ghettolov” diskriminerer ulovligt på etnicitet både i henhold til dansk lov, EU-retten og flere internationale konventioner Danmark har skrevet under på samt krænker deres grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for deres hjem.

Beboerne lagde sag an mod Social-, Bolig- og Ældreministeriets (dengang Transport- og Boligministeriets) godkendelse af den udviklingsplan for boligområdet som Københavns Kommune og Mjølnerparkens boligorganisation Bo-Vita havde udarbejdet som følge af den såkaldte parallelsamfundslovgivning - populært kaldet ”ghettoloven” - vedtaget af et flertal i Folketinget i 2018. Udviklingsplanen for Mjølnerparken indebærer salg af i alt 260 boliger i to ud af fire karréer og dermed opsigelser og tvangsflytning af beboerne i de to karreer. Mange af beboerne har boet i Mjølnerparken i flere årtier, hvor deres bolig har været deres hjem og har dannet rammen om deres familieliv.

Siden 2010 har den danske stat indplaceret almene boligområder på den såkaldte ghettolist i henhold til forskellige kriterier, der både har ændret sig og/eller er blevet strammet. I 2018 blev lovgivningen for almene boliger markant ændret, da den såkaldte ghettolov blev vedtaget af et flertal i folketinget. Nu blev der indført krav om at antallet af almene familieboliger skulle nedbringes til max 40% inden 2030, hvis boligområdet havde stået på den såkaldte ghettoliste i fem år eller mere og derved nu blev en såkaldt ”hård ghetto”. Uden skelnen til skærpelsen af kriterierne. Dette kunne fx ske gennem fortætning, ommærkninger til hhv. ungdoms- og ældreboliger, nedrivninger eller frasalg.

Med den såkaldte ghettolovgivning i 2018 indtrådte også en anden afgørende ændring, nemlig at den udslagsgivende faktor i kategoriseringen af et område som en såkaldt ”ghetto” er, at mere end 50% af beboerne klassificeres som at være af ”ikke-vestlig” baggrund. Dette mærkat kan dække flere generationer af personer, herunder også efterkommere af ”ikke-vestlige” indvandrere som er født i Danmark og personer med dansk statsborgerskab. Lande som Australien og New Zealand er ikke omfattet af begrebet ”ikke-vestlig”, mens alle lande i Sydamerika er, hvilket viser, at den danske stats definition af ”ikke-vestlig” ikke bygger på landenes geografiske beliggenhed.

Det er netop denne klassificering beboerne i Mjølnerparken mener er ulovlig diskrimination i henhold til etnicitet, hvilket er et af hovedanbringender i søgsmålet. Derudover mener de, at tabet af deres hjem er imod grundlæggende menneskerettigheder, og at truslen om udsættelse af deres hjem er en ekstrem form for indgreb i deres grundlæggende rettigheder.

Ghettoloven har mødt omfattende kritik både i Danmark og internationalt, herunder fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) under Europarådet, FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) og FN’s Racediskriminationskomité (CERD). CESCR har blandt andet kaldt loven diskriminerende og opfordret Danmark til at stoppe salget af bygninger, undlade at definere boligområder baseret på beboernes etnicitet og fjerne alle tvangs- og strafelementer i loven. CERD

anbefalede i februar 2022 at den danske regering “ophører med at bruge udtrykkene ‘vestlig’ og ‘ikke-vestlig’ i sin politik og lovgivning”. I juni 2022 konstaterede ECRI at den danske lovgivning medfører “diskrimination af personer med migrationsbaggrund på en række områder, især gennem målrettede udsættelser.”

I oktober 2020 sendte tre af FN’s særlige rapportører (menneskerettighedseksperter) en hastemeddelelse til Danmark, hvor de anbefalede at salget af dele af Mjølnerparken blev standset, indtil beboernes sag var afgjort i retssystemet. De understregede, at lovgivningen bygger på en forskelsbehandling af borgere, som er uforenelige med Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser, især forpligtelsen til at bekæmpe racediskrimination. De fandt, at “i realiteten er ‘ikke-vestlig’ et udtryk, der i uforholdsmæssig grad knytter sig til Danmarks hovedsageligt ikke-europæiske racemæssige, etniske, religiøse og ikke-hvide befolkning, herunder personer, der nedstammer fra eller stammer fra lande med muslimsk flertal.”

Denne opfordring har den danske stat dog ikke fulgt. Da beboerne fra Mjølnerparken anlagde sagen mod Boligministeriet i 2020, stod de til at blive udsat fra deres hjem inden for de kommende år. Her i 2024, fire år efter, er udsættelserne sket – dette på trods af at der endnu ikke er faldet dom i sagen, og det derfor ikke er afgjort hvorvidt den såkaldte ghettolov overholder gældende lovgivning, og derved hvorvidt den udviklingsplan for Mjølnerparken, der har resulteret i et salg af familiernes boliger og deres udsættelse, hviler på et legitimt grundlag.

Status i sagen er, at Østre Landsret har fulgt beboernes opfordring til at sende sagen til en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Det EU-domstolen skal tage stilling til er hvorvidt kategorien ’ikke-vestlig’ og brugen af denne kategori er ulovlig diskrimination i henhold til EU’s direktiv fra 2000 om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Når EU-domstolen har afsagt dom, vil sagen fortsætte i Østre Landsret i henhold til EU-Domstolens afgørelse. Vinder beboerne sagen, kan det få som konsekvens, at den såkaldte ”ghettolovgivning” skal forkastes. For beboerne i Mjølnerparken er det er uvist, hvad der vil ske med de boliger, der allerede er overdraget til den nye ejer. Uanset hvad, kæmper beboerne ufortrødent videre. Deres mål er stadig at få deres hjem tilbage og få ghettoloven omstødt, så den danske stat ikke fremover vil kunne vedtage lignende diskriminerende lovgivning imod nogen borgere i Danmark.